Ørslev sogns historie
Af: Poul Qvistgaard
Fra debatbogen Lidenskab og Smålighed
Topografi:
Da isen fra sidste istid smeltede for ca. 15.000 år siden, efterlod den sig i Ørslev sogn et landskab, der i hovedtrækkene så ud, som det gør nu.
Dog er der sket en meget langsom sænkning af denne del af Danmark. Denne bevægelse af jordskorpen foregår endnu, men så langsomt, at den næsten er umålelig.
Efter istiden, der som i det øvrige Danmark efterlod et fuldstændig nøgent tundralandskab, fulgte forskellige klimaperioder med skiftende varmere eller koldere tider.
Tæt på den smeltende isrand indvandrede nøjsomme planter som mosser, laver og hårdføre buske. Efterhånden fulgte andre urter og buske samt forskellige træarter som birk, skovfyr, elm og eg, mens bøgen først kom til senere.
Samtidig begyndte dyrelivet at indfinde sig, vel blandt de første det nøjsomme rensdyr, senere urokse, elsdyr, bjørn, kronhjort, rådyr og bæver samt mange mindre dyrearter og talrige fuglearter. Vandene fyldtes med forskellige fisk. Der skabtes således levevilkår for mennesker.
Efter istiden har både erosion, sandfygning og menneskene påvirket det af isen efterladte landskab en del. Men grundtrækkene er dog blevet de samme; for Ørslev sogns vedkommende præget af de store sandede bakkedrag efterladt af en bortsmeltet isrand og af smeltevandsfloder, der løb mod nordvest.
Dette bakkedrag, bestående af Ørslev og Tellerup Bjerge m. fl. strækker sig omtrent midt i sognet fra nordvest til sydøst og udgør knap 400 ha af sognets samlede areal på ca. 1400 ha. Mod sydvest ud til Tybrind Vig ligger det store mose- og engareal Flægen.
Iøvrigt består sognet af overvejende god landbrugsjord med enkelte søer, moser og fugtige, lavere partier og stedvis mere sandet jord. Overalt lå større og mindre sten, som isen havde slæbt med fra de nordiske fjelde.
Ørslev sogns beboere i oldtiden:
Spredte fund af oldsager og stensatte begravelser, som nu alle er jævnede med jorden, fortæller, at der har boet mennesker i sognet - som i det vestfynske område i det hele taget - i ældre og yngre stenalder, bronze- og jernalder frem til historisk tid.
De første indvandrere til Danmark menes at være kommet fra Vesteuropa, da Nordtyskland på det tidspunkt endnu var delvis ubeboet. - Fundne kranier viser hovedskalsformer, der minder om nutidens danskeres.
De første indvandrere levede som jægere og fiskere og slog sig ned ved kysterne eller indsøer.Allerede i yngre stenalder begyndte man at dyrke jorden under påvirkning sydfra.
Det skete, som overalt i landet, efter at den såkaldte ard var taget i brug, en "plov" som kun pløjede jorden op i en rille, og hvormed man behandlede jorden på kryds og tværs.
Agerdyrkningen tog navnlig fart i bronzealderen, hvor klimaet tilmed var varmere end nu, ja næsten som i Sydeuropa i dag.
I Ørslev sogn er der ikke fundet spor af denne agerdyrkningsform, der fortsatte indtil hjulploven sydfra nåede Danmark omkring år tusind e. Kr., altså i vikingetiden.
Der er dog gjort to bemærkelsesværdige fund fra oldtiden i vort sogn, nemlig fundene af bopladsen fra Ertebølletiden ved Tybrind Vig og fundene af de to bronzelurer i en mose i Tellerup. De vil blive nærmere omtalt i det følgende.
Fundene i Tybrind Vig:
Fundene i Tybrind Vig blev gjort i årene 1978 -88 af Marine-Arkæologisk Gruppe med Hans Dal, Fredericia, som fører og under ledelse af lektor mag. art. Søren H. Andersen fra Institut for forhistorisk Arkæologi ved Århus Universitet på Moesgaard.
Som allerede nævnt stammer bopladsen fra Ertebølletiden sidst i den ældre stenalder, jægerstenalderens afsluttende periode, og bopladsen er bestemt til at være fra årene ca. 4400 til 3200 f. Kr., altså en periode på ca. 1200 år.
Den ældste del er altså nu godt 6000 år gammel. I denne lange periode er der naturligvis sket en vis udvikling, som giver sig til kende i de skiftende lag.
Fundene skete i et dyndlag 2-3 m under vandoverfladen og ca.250 m fra den nuværende kyst.
Et bevis på, at denne del af Fyn - som tidligere omtalt - har været udsat for en langsom sænkning i de forløbne år.
Som eksempler på de mange fund kan nævnes deres fiske- og jagtredskaber. Således fint udarbejdede fiskekroge af flint med line af tovværk, hidtil ukendte typer af buer til jagten på hjort, vildsvin m.m.
Endvidere 2 både af lindestammer, fint udhuggede med flinteøkser, den største næsten 10 m lang og med plads til 8-9 mennesker.
Ja, der er endog fundet stofrester, der er forarbejdet med såkaldt nøglebinding, en metode der også er brugt i senere perioder.
Formentlig fra en senere del af perioden er der fundet spidsbundede lerkar, undertiden med madrester. Alt tyder på, at disse mennesker har haft en ganske høj håndværkerkultur.
Endelig kan nævnes, at der er fundet en enkelt begravelse af en ung kvinde og et barn.
Bopladsen har som nævnt været beboet eller i hvert fald benyttet i de mange århundreder; men de mange fund giver desværre ingen oplysninger om, hvordan de boede, deres antal, det daglige liv på bopladsen, deres sprog, deres organisation eller deres opfattelse af liv og død.
Med lidt fantasi kan man måske forestille sig, at enkelte gamle Ørslev-familier kan nedstamme fra disse stenaldermennesker, altså en vidreførelse af slægten gennem et par hundrede generationer.
De to bronzelurer:
De to bronzelurer er fundet i en mose i Tellerup. Her må der - vel omkring Hylkedam - have været en ret stor bronzealderbeboelse.
Herpå kunne det i hvert fald tyde, at der findes mange store høje fra den ældre bronzealder i den tilstødende Minendal plantage.
- Den ene lur opbevares på Nationalmuseet, mens den anden hænger på Wedellsborg slot.
Ørslev sogn i historisk tid:
Fra ældgammel tid har Danmark været inddelt i herreder (i Nordjylland kaldet sysler). Senere kom sogneinddelingen til.
Efter kristendommens indførelse fulgte den kirkelige inddeling, sognene, og i almindelighed også i dag, hvor Middelfart provsti dækker det tidligere Vends herred, hvori Ørslev sogn ligger.
Ejerlavene:
Ørslev sogn består af 5 ejerlav, nemlig Ellesø, Ørslev, Tellerup, Tybrind Hovedgård og et lille ejerlav mod nord, grænsende op til Balslev sogn og kaldet Balslev By
. Dette er udskilt fra Ørslev ejerlav og bestod oprindelig af to gårde, nu kun af Ørslev Skovgård.
Af de tre førstnævnte ejerlav er Ørslev det ældste, mens Ellesø og Tellerup menes at være dannet af tilflyttere fra naboområderne.
Rigsråd Corfits Tønnesen Viffert nedlagde i 1588 landsbyen Tybrind, bestående af ni gårde, og oprettede i stedet hovedgården Tybrind, der senere blev erhvervet af ejeren af Ivernæs, det senere Wedellsborg, hvortil den stadig hører.
Efter afgivelse af jord til statshusmandsbrug blev arealerne vest for Grevinde- og Nyskov lagt til Føns sogn.
Der kan også være grund til at nævne de tre, ikke mere fungerende vandmøller ved sognets grænse mod syd.
Ørslev kirke:
Det smukkeste »mindesmærke« vi i Ørslev sogn har fra historisk tid er dog den kønne lille landsbykirke, som den ligger i byens sydøstlige hjørne på en bakketop, hvorfra der er en enestående smuk udsigt mod Tellerup og de skovklædte Wedellsborg Banker.
Kirken blev vistnok indviet til Vor Frue (Jomfru Maria).
Hvad der lå på denne bakketop, før den oprindelige romanske del af den nuværende kirke, det østvendte kor og skibet, blev opført af munkesten omkring år 1200 e. Kr., er uvist.
Måske har der ligget en trækirke og før den et Vi, et helligt sted, hvor man dyrkede de gamle hedenske guder, eller måske en begravelsesplads eller et tingsted, altså formentlig et sted, hvor folk plejede at mødes.
Senere er kirkens mure bygget højere og koret udvidet lidt mod øst.
På det første kunne det i hvert fald tyde, at de lisener (murpiller), som nu pryder en del af kirkens ydre nordvæg, men som tidligere formentlig har dækket alle ydervæggene. mangler de øvre rundbuer.
Hvem der har bygget den oprindelige kirke, ved vi ikke noget om.
I senmiddelalderen er der tilbygget et våbenhus samt tårnet med de smukke blændinger, mens kvindedøren på skibets nordside er tilmuret.
Kirkens indre:
Inde i kirken, der oprindelig har haft træloft, lerstampet gulv og måske enkelte skamler, ellers kun ståplads, findes i korets østvæg et stort nu tilmuret vindue, hvorfra lyset i rigeligt mål bag det dengang lave alter har kunnet strømme ind i den iøvrigt halvmørke kirke, der kun var sparsomt oplyst af de små vinduer i ydervæggene.
Det oprindelige loft er i senmiddelalderen erstattet af de smukke gotiske krydshvælvinger i kor, skib og tårn, og der er kommet store vinduer i nord-og sydvæg. Endvidere er der lagt trægulv og kommet stolestader til kirkegængerne, indlagt elektrisk lys og centralvarme. I 1987 købtes et nyt orgel med 8 stemmer til erstatning for det gamle orgel fra 1917, som var helt nedslidt.
I den katolske tid talte præsten ved en pult i koret, men efter reformationen blev der opsat en, senere fornyet, prædikestol ved skibets sydvæg op til korbuen, ligesom de to nicher i koret til sidealtre blev tilmuret.
Kirkens inventar består iøvrigt af et eftermiddelalderligt krucifiks over korbuen, en altertavle, som er en kopi af et maleri af Carl Bloch, forestillende Jesus med barnet samt to sengotiske alterstager af malm, men senere forsølvede.
Døbefonten
Mere udførligt skal omtales to ting, nemlig det enestående dåbsfad og den gamle klokke. Mens det i gammel tid var skik, at man ved barnedåben sænkede barnet helt ned i den rummelige døbefont, afløstes denne form for barnedåb i tidens løb ved, at præsten nu ved dåben tre gange med hånden øser vand på barnets hoved. Døbefonten i Ørslev kirke
Og hertil er det nuværende dåbsfad velegnet, idet det består af et stort norsk klæberstensfad uden stor dybde og anbragt på en sokkel.
Fadet stammer sandsynligvis fra vikingetiden, hvor der foregik en livlig sejlads fra Norge gennem Lillebælt med mulighed for mellemlanding på Fønsskov. Det er nok Danmarks ældste dåbsfad og måske også det ældste bevarede kirkeinventar i hele landet.
Klokken
I tårnet hænger den gamle klokke fra 1426 med en tekst samt støbemesterens navn på latin. Oversat til dansk lyder teksten:
Hil dig Maria - fuld af nåde - Herren er med dig - velsignet er du blandt kvinderne - og velsignet er dit livs frugt - Jesus Kristus. Amen.
Kirkeejere
Efter kommunesammenlægningen, hvor Ørslev sogn blev en del af Ejby storkommune, købte menighedsrådet i 1970 for 31.100 kr. den nu nedlagte lærerbolig, efter at skolelokale og gymnastikhus var revet ned. Der er nu, foruden en god udlejningsbolig indrettet kapel, graverfaciliteter m.m., ligesom der er blevet en større parkeringsplads ved kirken.
Om kirkens historie efter reformationen kan yderligere fortælles, at den tilhørte Kronen, indtil den ved Kristian d.Treide´s skøde fra 1545 blev overdraget Christoffer Gyldenstjerne til Ivernæs. Hermed fulgte patronatsretten, d.v.s. retten til kirkens tiende og øvrige indtægter mod pligt til at vedligeholde kirken samt retten til, på visse betingelser, at kalde præsterne, i dette tilfælde i Føns, hvortil Ørslev hørte som annexsogn. Patronatsretten har siden tilhørt ejeren af Ivernæs og fra 1672 lensgreven på Wedellsborg, indtil den i 1909 overgik til selveje. Den administreres nu af det menighedsråd, som er valgt af de af sognets beboere, der er medlem af Folkekirken.
Træk af Ørslev sogns historie i historisk tid
Om Ørslev sogn i ældre historisk tid findes ingen oplysninger; men man må gå ud fra, at tilværelsen har formet sig omtrent som i Danmarks øvrige landsogne.
Fra selveje til fæstegods
I den tidlige middelalder var de fleste bønder selvejere; men efterhånden gik hovedparten af dem over til at blive fæstere af deres gårde, idet de overdrog ejerskabet af gårdene til Kronen, Kirken eller en stormand, vel oftest til en adelsmand på en hovedgård eller anden større gård, hvorefter de selv fortsatte som fæstere af gårdene.
Blandt årsagerne hertil var vel blandt andet de dårligere tider efter Valdemarstiden, idet deres skatter til Kronen derved blev afløst af den næsten altid billigere landgilde til ejeren af fæstegården, og de fik tillige en stærk beskytter i retssager m.m. Fæsteren betalte dog stadig tiende til Kirken.
Det daglige liv i ejerlavet har dog næppe ændret sig meget af den grund. I tidens løb blev hele Ørslev sogn, på nær Tybrind hovedgård, fæstegods under Wedellsborg. Forholdet til Wedellsborg vil blive nærmere omtalt i beskrivelsen af Husby sogn.
Jordfællesskabet
I ejerlavene drejede det sig om udprægede bondesamfund, hvor gårdene i hvert ejerlav almindeligvis lå tæt samlede, og hvor jorden efter hjulplovens indførelse sydfra omkring år 1000 e. Kr. dyrkedes på den måde, at alle gårdene i ejerlavet havde en smal parcel på 5 til 8 m i hver mark. Derved fil alle lige andel af både den gode og den mindre gode jord. Markerne blev så vidt muligt gjort lange, for at man kun skulle vende så få gange som muligt under pløjningen, da det var besværligt at vende med hjulploven med et forspand på 4 til 8 heste eller stude. Hver mark var hegnet for sig med lave risgærder for at holde løsgående kreaturer og svin ude, mens afgrøden stod på marken. Alle pløjede, såede og høstede samtidig i den samme mark, for så hurtigt som muligt at kunne lukke åbningen i hegnet og måske også for at sikre sig, at enhver holdt sig til sin parcel.
De højryggede agre
Hjulploven blev iøvrigt anvendt på den måde, at man fra hver gård pløjede sin parcel i marken først i den ene retning og derefter vendte og pløjede i den modsatte retning, altid begyndende fra midten af parcellen. Den af hjulploven vendte fure vendte derved altid mod midten, således at midterpartiet af den smalle parcel stadig blev højere og udkanterne lavere. Derved opstod de såkaldte højryggede agre, som der endnu findes spor af i Nyskov samt Ørselv og Tellerup plantager. Det har ikke været muligt at tidsfæste dem nøjere i den lange periode fra hjulplovens indførelse til jordfællesskabets ophør. Hjulploven gik iøvrigt først af brug i midten af det 19. århundrede, hvor den blev afløst af en mere effektiv plovtype.
Udover de dyrkede marker var der fælles græsgange på engarealer og andre mindre egnede arealer, og hver gård havde sin egen lille tofte, hvor der kunne dyrkes grøntsager, holdes får eller kalve m.m.
I det enkelte ejerlav har sammenholdet været stort og ligeledes hjælpsomheden over for naboer ved ildebrand og alvorlig sygdom. Hvert ejerlav har formentlig - ligesom overalt i Danmark haft sine landsbyvedtægter, eller hvad man nu har kaldt det, hvor man aftalte fælles regler for markarbejdet og andet af lokal betydning samt afgjorde mindre tvistigheder bymændene imellem. Denne interne forvaltning foregik almindeligvis uden indblanding fra nogen anden myndighed.
Livet i ejerlavet har sikkert gået uden store pludselige forandringer, indtil de store landboreformer blev indført i sidste halvdel af det 18. århundrede.
Landboreformerne
Her skal kun omtales virkningen af en af disse landboreformer, nemlig virkningen af jordreformerne med forordningerne af 1781 og 1792. Med disse reformer ophævedes det gamle jordfællesskab, og hver gård fik tillagt sit eget areal, helst så nær gården som muligt, men nødvendigvis også i mange tilfælde med fjernere lodder. Nogle flyttede derfor ud til mere praktiske steder på den tildelte jord, de såkaldte udflyttergårde. I ejerlavene i Ørslev sogn skete det således med Granlygård og Kohavegården, mens den tidligere annexpræstegård flyttede til den nuværende Dalgård.
Ved denne jordreform fik den initiativrige og dygtige landmand bedre mulighed for at få mere ud af sit landbrug og for at indføre reformer i driften; med samtidig var der ikke mere behov for det snævre samarbejde i ejerlavet.
Fæsteforholdet til Wedellsborg fortsatte til 1916, hvor det afløstes med selveje i forbindelse med lensafløsningen. Mit indtryk, også efter samtale med ejere af tidligere fæstegårde under Wedellsborg, er, at man havde gode forhold, og at adskillige fæstere blev ganske velhavende folk.
I det foregående er omtalt forholdene for ejerlavenes bønder. Men allerede tidligt opstod der tillige husmandsbrug med et lille jordtilliggende eller uden jord, men dog ofte med ret til at have en ko eller nogle får græssende på de fælles græsningsarealer. Ofte opstod sådanne husmandsbrug, fordi man ved arveskifte ikke kunne dele gårdene til flere sønner, hvis de stadig skulle føde en familie, hvorfor yngre arvinger måtte nøjes med et husmandssted. De fleste af disse husmænd var enten arbejdere på Tybrind eller lejlighedsvis for omegnens bønder. Efterhånden fik nogle tillagt mere jord, således at det blev små gårdbrug. Efterhånden blev også mange af disse huse bolig for håndværkere, hvoraf der efterhånden blev brug for mange af forskellig art. Jeg har imidlertid ikke indtegnet disse eller mange andre senere tilkomne huse på skitsen over Ørslev sogn for ikke at gøre den lille skitse helt uoverskuelig.
Ud over det i de foregående afsnit beskrevne kunne der - om pladsen tillod det - ud fra alm. viden og tilsvarende bondesamfund - meddeles mange detaljer om tilværelsen i de mange århundreder, f. eks. om dagliglivet på gårdene, husbygning, hoveri m.m. ; men måske går man nærmere ind på nogle af disse emner i beretningerne fra de andre sogne.
Der kan derimod være grund til kort at omtale enkelte større begivenheder, som i tidens løb også må have betydet noget for Ørslev sogn, selv om vi stort set mangler oplysninger derom, bl.a. fordi de ældste kirkebøger fra Ørslev er gået tabt.
Pesten
Hvor mange der blev bortrevet i de store pestepidemier, som flere gange hærgede landet, f.eks. byldepesten "Den sorte død" i det 14. århundrede, og den pest, som ramte landet samtidig med svenskekrigen 1658-60, ved vi ikke. Fra et nærliggende sogn, Vejlby, hvor kirkebøgerne er bevaret langt tilbage, ved vi, at pesten under svenskekrigen, nok sammen med dødsfald p.g.a. vold, kulde og sult, bortrev op mod halvdelen af befolkningen. Måske kan en kalkfyldt grav fundet på Ørslev kirkegård stamme fra en grav med pestofre (Mundtligt meddelt af den tidlige graver Johannes Larsen).
Grevens fejde
Vi ved ikke noget om, hvordan beboerne i Ørslev sogn forholdt sig til bondeopstanden og grev Kristoffer af Oldenborgs hær til støtte for Kristian den anden´s tilbagevenden som konge. Kampene kaldes Grevens Fejde, og de foregik i årene 1534-36. Biskop Jacob Madsen fortæller i sin visitatsbog: " Grumberge, er Sand Berge, ligger der i Sognet offuen for Thybering. Der blev nogre aff Greffuens Folck først slaget aff de Holster, som kom i land for Føns, Anno 1534." Grumberge, er iflg. A. R. Idum de nuværende Ørslev Bjerge. Det må dreje sig om en træfning med nogle på Fønsskov landsatte tropper året før det store slag ved Faurskov Bjerge den 20. marts 1535, hvor Johan Rantzaus tropper fuldstændig knuste Bondehæren.
Svenskekrigen
En anden krig, som må have været hård ved Ørslev-beboerne er Svenskekrigen 1658-60. For Føns og Ørslev sogns vedkommende be-
gyndte den med svenskekongen Karl Gustavs berømte landgang i Tybrind Vig den 30. januar 1658, efter at han med held havde ført sine tropper over det tilfrosne Lillebælt. Han overvandt hurtigt den lille danske forsvarsstyrke, hvorefter hele Fyn lå åben for hans hærgende og plyndrende tropper. At dette faldt sammen med den tidligere omtalte pestepidemi har ikke gjort nøden mindre. - Sandsynligvis stammer de ret små hestesko, som skal være fundet ved Tybrind Vig, fra hans rytteres heste.
Jeg har ikke noget sted kunnet finde oplysning om, hvorvidt nogen fra Ørslev sogn har deltaget i krigene 1848-50 eller krigen 1864.
Wedellsborg Birk
Under greveskabet Wedellsborg var der fra grevskabets oprettelse i 1672 en særlig retskreds, Wedellsborg Birk, udskilt fra de omgivende herreder, der ellers normalt udgjorde retskredsene. Birkedommeren havde bolig på Kællingbjerg, mens fuldmægtigen boede på Ulvsrod. Ikke langt derfra lå arresthuset, hvor også arrestforvareren boede. Ved den store retsreform i 1919 ophørte Wedellsborg Birk og overgik til dommerembedet i Middelfart. Arresthuset blev omdannet til alderdomshjem, hvor dog gamle mennesker nødig ville bo, indtil det i 1944 blev nedrevet og materialerne anvendt til en skotøjsfabrik i Ejby. Jordene fra birkedommerboligen og Ulvsrod blev lagt sammen til den nuværende gård Ulvsrod.
Nær Tybrind ligger den tidligere godslægebolig Liliedal, senere skovriderbolig og nu udlejningsbolig.
Landbrugets mekanisering
Tiden efter de store landboreformer forløb i Ørslev sogn som i de fleste landsogne. Hjulploven afløstes af den mere effektive svingplov i løbet af første halvdel af det 19. århundrede, og efterhånden kom der stadig nye og bedre typer landbrugsmaskiner. Ja, til sidst blev hesten som trækdyr helt afløst af traktoren, hvilket bl.a. betød en stor besparelse med hensyn til arbejdskraft i landbruget. Kneb det for det enkelte landbrug med de helt store maskiner, kunne maskinstationer træde hjælpende til. Andelstanken vandt også her i sognet indpas, og man tilsluttede sig andelsmejeriet Søbjerg.
Iøvrigt opstod med sognefogedstillingen en begrænset lokal politimyndighed, som først igen ophævedes langt hen i dette århundrede. Ligeledes oprettedes der efter forordningen af 1814 en lokal skole og senere en forskole. En forordning fra 1841 påbød, at der skulle vælges sogneforstanderskaber, de senere sogneråd, hvorved Føns og Ørslev blev til een kommune.
Roerne
I opgangstiderne efter ca. 1830 var roedyrk-ning blevet almindelig, og med oprettelsen af sukkerfabriken i Assens også dyrkning af sukkerroer. Der anlagdes en roebane gennem sognet med bl.a. en læsseplads vest for byen og ned til saftstationen i Salbrovad. Den nedlagdes igen, da lastbiltransport direkte til sukkerfabriken i Assens blev almindelig.
Håndværk og handel
Mange håndværkere slog sig ned i sognet, mens der i ældre tid næppe fandtes andre end smeden, der tillige var en slags altmuligmand. Men efterhånden fandtes der både væver, murer, maler, drejer og skrædder, ja endog en hjemmesygeplejerske. Efter en lov fra 1856 måtte også købmænd etablere sig i landdistrikterne blot disse lå en mil fra nærmeste købstad, noget der ellers havde været forbeholdt købstæderne alene, og også Ørslev fik sin købmand, ja i en periode endda to.
I denne periode flyttede kun een gård ud fra Ørslev by, idet den såkaldte annexpræstegård, som havde tilhørt Føns - Ørslev pastorat, men senere blev byttet med en mere bekvemt beliggende gård i Føns, flyttede til den nuværende Dalgård.
I 1894 byggede Ørslevs beboere forsamlingshus på en grund, skænket af lensgreve Wedell, og beboerne driver stadig selv deres forsamlingshus.
Kommunalreformen
Den 1. april 1966 oprettedes Ejby storkommune, som også Ørslev sogn blev indlemmet i. Herved kunne mange ting, som skolevæsen, alderdomsforsorg m.m. bedre løses, end de små gamle kommuner formåede. Ørslev skole blev nedlagt i 1970.
Tilplantningerne
En større forandring i sognet må endnu omtales, nemlig tilplantningen af Ørslev og Tellerup Bjerge m.m., således som det også skete i flere af de omliggende sogne. I forbindelse hermed blev der vistnok nedlagt en fæstegård i Tellerup. Tilplantningen skete som led i en rationalisering og udvidelse af Wedellsborg skovbrug.
Indtil ca. 1800 var der nok enkelte sammenhængende skove, men iøvrigt spredte skovholme eller enkelttræer overalt i området, ofte til gene for markdriften, men også til gavn for svineholdene, idet svinene bl.a. levede af de bog og agern (olden), som de ofte meget gamle bøge og ege producerede i rigt mål. Men efter fredskovsforordningen af 1805 ændredes disse forhold. Det blev pålagt skovejerne at samle deres skove på bestemte arealer og hegne disse arealer med jordvolde, som det skete på Wedellsborg, eller med stendiger, som det er tilfældet mange steder i landet. Inden for hegnet skulle arealerne helt tilplantes, så der opstod en samlet skov.
Dette blev stort set gennemført inden midten af der 19. århundrede; men samtidig opstod der landet over interesse for yderligere tilplantning, navnlig på mindre gunstige landbrugsjorder (sml. Hedeselskabet).
På Wedellsborg fattede lensgreve Carl Wedell interesse for sagen og lod foretage mindre tilplantninger. Han ansatte i 1845 skovrider (senere forstråd) C. H. Schrøder til at administrere skovene og samtidig til at lede et større tilplantningsarbejde på ringere landbrugsjord. Dette blev stort set gennemført inden 1872.
Senere er arealet yderligere udvidet med tilplantning af lettere arealer f.eks. Rendebjerg m. fl. i andre sogne. I Ørslev blev Tellerup Bjerge tilplantet og hegnet, ligesom Ny- og Grevindeskov blev hegnet og åbne arealer tilplantet. Alle disse arealer er belagt med fredskovpligt.
Den nyeste tid
Efter 2. verdenskrig gik udviklingen i retning af, at man på mange gårde afskaffede koholdet og gik over til næsten udelukkende at dyrke korn, sukkerroer og frøafgrøder, og mens der tidligere på en gård af normal størrelse foruden husbond og madmor var beskæftiget en fodermester, en eller 2 karle samt en ung pige, er resultatet blevet, at mange gårde nu kun drives af ejeren og hans kone, som endda tillige i nogle tilfælde har udejob.
Samtidig er der sket det, at alle håndværkerne har forladt sognet, ja endog den sidste købmand har nu "drejet nøglen om".
Denne udvikling har betydet, at sognets indbyggerantal er svundet ind fra i 1935 at være 436 til nu kun omkring 240 mennesker.
Ejby, april 1990
